Det har i meget lang tid generet mig at jeg ikke kan huske hvad jeg har liggende af bøger, film og musik (nok noget med alderen), specielt når jeg står og
overvejer om jeg skal købe en eller anden bog eller ligende. Derfor tænkte jeg at jeg vil sætte en mobiltelefon til min server så jeg kan sende en SMS til
den og få at vide om jeg har det som jeg er ved at købe. Derfor ledte jeg efter noget software der kunne snakke med en mobiltelefon. Efter
en del søgen faldt jeg over Gnokii som kan snakke med Nokia telefoner og det er et kanon godt stykke
software, nemt at gå til og det kan mange andre ting end at sende og modtage SMS'er
Det endte med at jeg skrev et lille program som hele tiden spørger telefonen om der er en SMS og hvis dette er tilfældet bliver SMS'en fortolket og resultatet sendes retur.
Alt bliver konfigureret ved hjælp af en konfigfil, hvori der står kommando samt hvilken database der skal benyttes, så det er muligt at udvide systemet med nye kommandoer
F.eks. kan jeg sende følgende kommando: b karteller, hvorefter jeg får alle bøger der indeholder karteller i titlen. Ligeledes med film og musik.
Hvis der kommer en SMS som ikke genkendes af programmet bliver denne SMS gem som en fil, således at det er muligt for andre programmer at kunne sende og modtage SMS.
Denne feature benyttes af calendar2 programmet.